HANDELSBETINGELSER

BOOKING

Du booker en fotografering ved at kontakte mig via mail. Jeg holder til i København, men kommer rundt i hele landet. Ønskes dette udregnes prisen for transport ved booking.

BETALING

Ved booking modtager du en faktura for fotograferingens fulde beløb samt kontrakt, der skal underskrives. Stephanie Schäffer Photography er først officielt booket, når fakturaen er betalt samt kontrakten er underskrevet.

LEVERING AF BILLEDER

Der leveres udelukkende redigerede billeder, det er ikke muligt at modtage rawfilerne. Billederne repræsenterer min personlige stil og er en stor del af mit brand og min service. Alle billeder beskæres og redigeres individuelt. I får adgang til jeres eget personlige webgalleri, hvorfra I selv udvælger de billeder, som I ønsker. I modtager jeres galleri ca. 1 uge efter fotograferingen. Billederne leveres i high-resolution. 

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der er ligeledes ingen returret på de digitale billeder, da disse er fremstillet individuelt til jer, hvorfor varen ikke kan refunderes.

OPHAVSRET

Når du modtager dine billeder, har du brugsretten over dem. Du må derfor anvende dine billeder til privat brug, forære dem i gave, printe dem samt dele dem på dine sociale medier. Det er ikke tilladt at bruge billederne i egen markedsføring uden skriftlig tilladelse fra fotografen. Ved overtrædelse af dette, vil en regning blive faktureret. 

 

FOTOGRAFENS BRUG AF JERES BILLEDER

Som fotograf har jeg ophavsretten over billederne. De sociale medier og markedsføring er en vigtig del af mit arbejde som fotograf. Deling af mit arbejde gør, at andre kan finde mig samt følge med i mit arbejde. Jeg bruger derfor nogle af jeres billeder på mine egne sociale medier, samt evt. til en konkurrence/andet. Jeg sørger altid for at have en meget klar aftale med kunden i forhold til brug af billeder og accepterer selvfølgelig, hvis offentliggørelse af billederne ikke ønskes. 

KØBENHAVN

Stephanie Schäffer Photography

CVR 40035362