Fra forespørgsel til galleri

Det er vigtigt for mig, at I er trygge i vores forløb sammen. Derfor vil jeg i de kommende afsnit prøve at tage jer med i processen fra forespørgsel til levering af bryllupsgalleri.

Så ved I lidt mere om, hvad der skal ske hvornår, og hvad de næste skridt er.

Når man skal finde en bryllupsfotograf er det, udover prisen, enormt vigtigt at kigge på fotografens billeder og redigeringsstil.

Redigeringstilen vil altid blive påvirket af vejr, kirke, lokaler, omgivelser mm. Men kan I lide den overordnet stemning og følelse, billederne giver jer, er I godt på vej. 

 

Derudover er det vigtigt, at I kan lide at være omkring jeres fotograf – det er trods alt nogle ret vigtige billeder, I skal have taget sammen, og det er lettest med et menneske, man er tryg og tilpas omkring. 

 

Når jeg får en bryllupsforespørgsel vil jeg altid arrangere et møde med brudeparret. Det er enormt rart for mig, at jeg har hilst på jer og hørt lidt om jeres ønsker inden en eventuel booking. 

Som bryllupsfotograf:

DOKUMENTERER JEG BRYLLUPPER PRÆCIS SOM DE ER
- FYLDT MED KÆRLIGHED, GLÆDESTÅRER OG GRIN


FANGER ALLE SMÅ OG STORE ØJEBLIKKE MELLEM JER
OG JERES GÆSTER


HJÆLPER OG GUIDER JER GENNEM JERES BRYLLUPSPORTRÆTTER, SOM SKAL VÆRE AUTENTISKE, AFSLAPPEDE OG PRÆCIS SOM I DRØMMER OM
Tænker I, at jeg er den rette for jer?
Næste skridt

Hvordan booker vi?

01

Skriv til mig

Send mig en mail, så snart I kender jeres bryllupsdato. Er jeg ledig, vil I modtage min folder med al min bryllupsinformation, priser, gallerier mm.

02

Lad os snakke

Jeg mødes meget gerne til et uforpligtende møde. Her kan vi snakke nærmere om jeres ønsker, en mulig tidsplan, processen og vigtigst af alt – få hilst på hinanden

03

Booking

Når I har besluttet jer for en pakke, vil I modtage en kontrakt med alle detaljer samt en faktura med depositum på 25% af pakken. Når depositum er modtaget og kontrakten underskrevet, er datoen booket.

MIN

PROCES

ET

Efter booking vil I modtage mine bedste tips til jeres bryllupsportrætter, ideer til en alternativ tidsplan, man kan plukke elementer fra, et par erfaringer og andre ideer til jeres dag.

TO

Vi har løbende kontakt, og jeg hjælper så gerne med jeres tidsplan, kommer med erfaringer, eller hvad end I har behov for. 

TRE

Omkring en måned inden jeres bryllupsdag vil I modtage en masse spørgsmål omkring jeres dag. Vi får de sidste detaljer omkring tidsplanen på plads, min rolle, jeres ønsker, liste til gruppebilleder mm. 

FIRE

Endelig er dagen her! Nu skal I bare nyde den og hinanden. Jeg har styr på, hvad der skal ske hvornår, og jeg vil hjælpe jer alt det, som I har behov for. 

FEM

Dagen efter jeres bryllup vil I modtage et lille sneak peek fra jeres portrætter. Omkring 20 billeder, I kan vise til familie og venner. 

SEKS

Det fulde galleri leveres 4-8 uger efter jeres bryllupsdag. Herefter kan vi snakke om jeres ønsker for print og bryllupsalbum, som jeg hjælper jer med. 

KØBENHAVN

Stephanie Schäffer Photography

CVR 40035362